Bedste hundefoder

Alle hundeejere forsøger altid at give deres hunde  de bedste forhold, og en vigtig del af hundes levevilkår og velfærd er det rigtige og dermed det bedste hundefoder. Der er mange forskellige typer hundefoder på markedet som eksempelvis juniorfoder, seniorfoder, foder til aktive hunde, allergivenligt hundefoder, vådfoder på dåse og listen bliver ved.

Hvad er det bedste hundefoder?

Som med mennesker er det desværre sådan, at der ikke er et rigtigt eller forkert og dermed det bedste hundefoder. Anbefalingerne ændres hele tiden, der bliver lavet nye undersøgelse og producenternes viden udbygges. Derudover er det som med mennesker, der er stor forskel på, hvordan den enkelte reagerer på de forskellige produkter, der kan være enkelte råvarer hundene ikke kan tåle, eller der kan være forskel på, hvilken energi mængde der skal være i hundefoderet. 

Tilpas foderet til dyret

Den vigtigste faktor ved valget af hundefoder er hunden selv, eksempelvis kræver en jagthund, som har et højt aktivitets niveau, en god kvalitet af foder i den rette mængde, for at den ikke bliver træt i løbet af dagen. Den skal ligeledes have den rigtige mængde energi, protein og vitamin for at kunne restituerer efter aktiviteterne.

Det er klart, at for at kunne yde maksimum, kræver det en korrekt kost som hos idrætsudøvere.  Hvis aktivitetsniveauet ikke er højt, og der ikke er brug for de store præstationer ved eksempelvis en inde kat, er det vigtigste parameter, at katten har det godt. Det gør måske ikke det store, om den får brug for en slapper sidst på eftermiddagen.

Råd og vejledning

Tag kontakt til en dyrehandel eller find en dyrlæge og spørg, hvad de anbefaler, så de kan vejlede dig igennem forløbet. Derudover er der en række indikatorer på, om dit dyr får den korrekte kost blandt andet:

  • Vægten, hvis dyret er over- eller undervægtig, skal man finde en ny fodertype med enten mere eller mindre fedt, eller sørge for at tilpasse mængden. 
  • Pelsen, hvis pelsen bliver fedtet, fælder eller er tør, kan det eksempelvis skyldes den forkerte mængde protein.
  • Energien, hvis der hurtig opstår træthed ved aktiviteter eller i løbet af dagen, kan det være mangel på energi i foderet, eller fordi der ikke indtages nok.
  • Afføringen, hvis afføringen fraviger fra det normale eller hyppigheden ændres markant, kan foderet være grunden.

Læs indholdsfortegnelsen

Der er indholdsfortegnelser bag på alle fodertyper. Det giver muligheden for at kunne se, hvad produktet består af, så man hurtigt kan få et overblik over, om foderet består af gode naturlige råvarer eller kunstige fyldstoffer. Det er generelt sådan at pris og kvalitets følges ad, da de gode råvarer koster mere end restprodukterne. Det udelukker bestemt ikke, at det er muligt at finde billige produkter, som kan mere end at opfylde kravene til et solidt foder.

Forskellige faktorer

Det er en god idé at vide, hvilke faktorer der skal overvejes inden valget af foder besluttes. Forhold der kan overvejes er blandt andet:

  • Temperaturen – et dyr, der går ude i alt slags vejr, kræver mere energi for at kunne holde varmen.
  • Alderen – juniorer kræver mere energi og andre mængder af vitaminer for at kunne vokse korrekt, hvor seniorer for det meste har et nedsat energiforbrug.
  • Aktivitets niveauet – Sofahunden bruger markant mindre energi end jagthunden i løbet af en dag.
  • Racen – Forskellige racer kan have forskellige energiforbrug, og de kan mangle forskellige slags vitaminer.
  • Størrelsen – et større dyr vil  kræve mere energi.

Kort og godt

De fodertyper, som er på markedet, er der fordi, at de virker. De fleste typer foder er fuldkost, hvilket vil sige, at der er taget forbehold for at de grundlæggende krav er opfyldt. Selvom foderet er en vigtig faktor for dyret, er det ikke et større problem, end at man kan prøve sig frem indtil, at man finder et produkt, som tilfredsstiller både dit og dyrets krav, men ved den rigtige vejledning eller viden kan den helt perfekte løsning ofte opnås hurtigere.

Læs meget mere om hunde, katte, heste og generelt alle slags dyr på Dyr.dk: 

Danske dyr – alt du skal vide om kæledyr – bedste guides ←