Digitale skilte – effektiv kommunikation

Vi ser dem overalt efterhånden, de er alle steder fra toiletter til køen i supermarkedet. Det er naturligvis digitale skilte vi taler om. De store plasma skærme der altid har nyttig information om eksempelvis vejvisning eller gode tilbud.

Digitale skilte vinder mere og mere frem i det offentlige rum. Det er en effektiv måde at kommunikere på og med de rigtige reklamer kan den endda øge bundlinien i virksomheden. Det er dog ikke alle der bruger dem til at reklamere for et produkt med, nogle virksomheder bruger dem til at kommunikere internt i virksomheden – det kan eksempelvis være nyheder eller nøgletal (KPI’er).

Intern kommunikation

Ved intern kommunikation er det vigtigt at holde medarbejderne og gæsterne informeret med de rette informationer på det rette sted til den rette tid. Der kan eksempelvis være stor forskel på hvilke nyheder og nøgletal der vises i receptionen og nede i produktionen. Det skal der også være forskel på det indhold, det er forskellige målgrupper og der er behov for at kommunikere forskelligt.

Salg og reklamer

Langt over halvdelen af kunders beslutning om at købe en given vare sker i butikken, når de ser varen. Dette kan påvirkes eller kunder kan flyttes fra en del af forretningen til en anden. Det er muligt at påvirke beslutningen om at købe en vare som et impulskøb eller hjælpe med at træffe den endelige beslutning om at købe en vare. Det er samtidig muligt at flytte kunder fra en del af forretningen til en anden. Med de rigtige indtryk og den rigtige kommunikation er det muligt at flytte kunderne fra en side til en anden, og dermed købe tillægsydelser/varer til et produkt eller købe et andet produkt samtidigt.