Din egen sundhed er den vigtigste

Når man er ude og flyve og stewardessen holder instruktionen i hvordan man skal forholde sig til hvis flyveren falder ned, så er beskeden altid den samme – red dig selv før du kan redde andre. Denne holdning går igen på mange andre fronter – også på sundhedsfronten.

Jeg har i flere omgange prøvet forskellige slankekure og de er alle sammen gået godt, indtil jeg er stoppet og har taget næsten det hele på igen. Det eneste gode ved det her er at faktisk ikke har taget det hele på igen, så samlet set har jeg måske abt mig et par kilo hver gang, hvilket så faktisk gør at mine fejl har resulteret i et vægttab.

Jeg er i fuld gang med at overtale min bedre halvdel til at skulle have en vegetardag om ugen og at han samtidig skal gå på slankekur. Han er ikke helt afvisende for ideen, men heller ikke særlig begejstret for den.

Min plan er nu at jeg skal vise ham hvor nemt det er at tabe sig og hvor dejligt man får det ved at opnå noget. For at kunne overbevise ham om dette er jeg selv nødt til at være frontfiguren og gøre det ved mig selv først. Førend jeg har gjort det ved mig selv kan jeg ikke hjælpe andre, det er den samme historie som den med flyveren der styrter ned.

Mit mål er således at tabe indledningsvist 5 kilo så kan hurtigt kan se det, og herefter yderligere 10 kilo sammen med ham. Det bliver et godt familieprojekt og jeg glæder mig meget.