Fjernsyn til under 4.000 kroner

Elsker du at se fjernsyn, så findes der nok ikke bedre tidspunkt til at købe et på en lige nu, hvor priserne styrtdykker på stort set alle modeller. Faktisk ligger et gennemsnitligt LCD fjernsyn lige nu på samme kilopris som Piratos – ja de der lakridser.

Men det er alligevel nogle tusinder kroner du skal ud og bruge, så man kan også hurtigt komme til at foretage et fejlkøb, samtidig med at det er et område, hvor der hele tiden kommer nye teknologier og begreber man skal forholde sig til.

Find en test eller to

Derfor er det også en god ide at læse en test af fladskærme eller måske endda flere for at være sikker på at få en god model. Tidligere var det sådan at jo større fjernsyn du havde, jo bedre, men i dag kan du få det lige så stort du vil uden at betale synderligt meget mere – det kommer an på hvor langt du sidder fra fjernsynet og du bør i disse dage kigge mere på billedkvalitet end tommer.

Der findes lige nu 3 typer fladskærme, nemlig Plasma, LCD og LED – og så er der også OLED på vej, men de er nok udenfor almindelige husstandens økonomiske rækkevidde nogle år frem. Plasma er på vej ud af markedet da billedkvaliteten ikke er bedre end på de to andre og så bruger den også langt mere strøm.

LCD er det mest almindelige og har stadig en god kvalitet, men er ved at blive helt overhalet af LED, som stadig har en LCD skærm, men som har en anden baggrundsbelysning, som gør billedet flottere og skærmen tyndere. De er dog stadig en hel del dyrere, så vil du have et godt LCD fjernsyn, så kig på test af fladskærme i Jyllandsposten og hos TÆNK, hvor du for eksempel finder et LG 42 tommer fjernsyn til kun 3.990 kroner, som klarer sig godt på alle parametre.

Besøg din lokale butik

En anden metode du kan bruge er at besøge din lokale butik der sælger fjernsyn. Det skal dog være en af de lidt større butikker så du er sikker på at de har et område hvor man kan udføre tests ordentligt. Fordelen ved det er, at du så kan se en masse modeller ved siden af hinanden og dermed med dine egne øjne vurderer hvad du synes er godt og eller skidt.

Det kan også være en rigtig god ide at teste fjernbetjeningen og de mange menuer. Er de lette at forstå og bruge eller skal du trykke rundt på en masse knapper for at finde det du søger? Alt kan naturligvis læres, men der er ikke noget mere kedeligt end at skulle læse en brugsanvisning, så kan du undgå det og stadig ikke gå på kompromis med kvaliteten af billedet og lyden, så har du fundet dig en vinder.