Forbrugerprisindekset

Dette indeks måler prisernes udvikling i det man i nationalregnskabet opgør som markedspriser, altså den pris som en forbruger betaler for en vare, og det inkluderer derfor skatter og afgifter, subsidier og tilskud. Der opgøres på månedsbasis, hvor kvartalsvise indeks og årsindeks fremkommer ved simple gennemsmit af månedsindeksene. For at skabe en repræsentativ kurv af varer og tjenester opdeles overordnet i 8 underindeks, som er sammensat af mere detaljerede underindeks.

Underindeksene   

Aggregeret elle overordnet indgår følgende varegrupper i kurven:

  • Fødevarer og ikke alkoholiske drikkevarer
  • Alkohol og tobak
  • Beklædning og fodtøj
  • Husleje, brændsel, el, gas og varme
  • Boligudstyr og husholdningstjenester
  • Helseudgifter
  • Transport og kommunikationen
  • Fritid og kultur
  • Uddannelse
  • Restaurationer og hotel
  • Andre varer og tjenester.

Danmark er ikke efter folkeafstemningsresultaterne forpligtet af konvergensindikatorerne i forbindelse med ØMU’ens tredje fase. Men politikerne har alligevel valgt at følge dem, hvilket indebærer at inflationen ikke må overstige en vis grænse. Der er derfor i EU regi og fra Danmarks Statistik arbejdet på at deltage i harmoniseringsbestræbelserne omkring et fælleseuropæisk forbrugerprisindeks og der er nu udviklet et forbrugerprisindeks (HICP), der på nær forbruget af ejerboliger er identisk med det danske forbrugerprisindeks.

Anvendt indeks.

Der anvendes et Laspeyres prisindeks i forbindelse med forbrugerprisindekset, hvor mængderne (q) holdes konstante mens priserne (p) fluktuerer

Kaffe

p*q

The

P*q

Udgiften

Total

Indeks
1 60*20 40*10 1600 100,00
2 62*20 60*10 1840 115,00
3 64*20 70*10 1980 123,75
4 66*20 100*10 2320 145,00
5 66*20 140*10 2720 170,00

Denne beregningsprocedure, det generelle prisniveau gentages for alle varegrupperne, der indgår i forbrugerprisindekset i det første år

Og de kommende år, f.eks år 1

Problemer.

Ifølge Danmarks Statistik er denne opgørelse naturligvis ikke problemfri. For det første vil der altid være et repræsentativitetsproblem (bias) forbundet med manglende adgang til data eller fejlagtige indberetninger, der gør at stikprøven ikke repræsenterer et helt sandt billede af prisudviklingen.

I forbindelse med forbrugerprisindeks kan der tales om skævhed som følge af flere årsager:

(Forbruger- og Nettoprisindekset – Dokumentation, Danmarks statistik, 2004)

  • Substitution mellem varer (formelskævhed)
  • Substitution mellem forretninger
  • Substitution mellem basisaggregater
  • Kvalitetsændringer
  • Nye varer og tjenester:

(Se publikationen: Forbruger- og Nettoprisindekset – Dokumentation, side 74, Danmarks statistik, 2004, kapitel 9, side 65 f.f.)

Kilde: https://xn--smart-ln-g0a.dk/