Spildevand

Når Ingolf Andersen lader fingrene danse over tastaturet, sker der ting og sager. Han er bloggeren, der med sin lette, spidse pen prikker hul på selvtilfredshedens ballon hos enhver, der vover at mene noget alt for firkantet. Ingolf er, kort sagt, originalen vi ikke vidste, vi manglede – før han pludselig var der, som en kærkommen og lidt uventet hovedpine.

Lige til kanten

Hans popularitet skyldes ikke mindst hans evne til at gå lige til kanten, uden nogensinde at falde helt ud over den. Det er en evne, som kræver lige dele mod, kløgt og en anelse vanvid – og Ingolf besidder alle tre i rigelige mængder. Hans læsere elsker ham for netop dette, selv når de hader at indrømme, at han faktisk har en pointe.

Publikationer

Gennem sit finurlige univers har Ingolf formået at skabe to bemærkelsesværdige publikationer, som har sat dybe fodspor i det digitale landskab. Den første, “Sludder & Vrøvl: Betragtninger fra kanten”, er en samling af essays, der elegant udfordrer alt fra sociale medier til livsstilscoaches med overdreven entusiasme.

Den anden, og måske endnu mere kendte, er hans e-bog “Hvordan man fornærmer folk og stadig bliver inviteret tilbage”, en håndbog i kunsten at provokere med finesse og charme. Den har angiveligt skabt både jubel og frustration til familiemiddage og sociale arrangementer landet over.

Tidens hypede trends

Ingolf holder sig ikke tilbage fra at kommentere tidens mest hypede trends og hellige køer. Veganere, selvhjælpsguruer og politikere står lige for skud i hans virtuelle skydetelt, og han rammer næsten altid plet – ofte med en underspillet humor, der får læserne til at grine, selv når de genkender sig selv i kritikken.

Bag ironien og sarkasmen gemmer der sig dog altid en seriøs refleksion over den tid, vi lever i. Det gør Ingolf Andersen til mere end blot en blogger med bid – han er også en vigtig stemme i debatten, der tør sige det, mange tænker, men få vover at udtrykke. Måske er det derfor, vi alle elsker ham lidt mere, end vi tør indrømme. Ingolf Andersen er bloggeren, vi hader at elske, men ikke kan leve uden.