Brug for en lamineringsmaskine?

Der er vist ikke et eneste menneske, der ikke har haft brug for kontorartikler på et eller andet tidspunkt. Vi har brug for et skrivebord, en kontorstol, printerpapir og skriveredskaber. Ingen tvivl om det. Om det er til hjemmekontoret til hobby til professionelt brug, så er det altid rart at kende en veludstyret forretning, der har et stort udvalg af kontorartikler.

Justmore er fed

For godt en uges tid siden havde jeg brug for sådan en forretning. Vi skulle købe gode tuscher til min yngste datter. Hun skal have god kvalitet, og jeg gider ikke at købe billige tuscher, der er fremstillet et eller andet i Asien, og som ikke virker, hvis hun glemmer at sætte låget på efter at have brugt dem. Hun elsker at tegne, og det nye er, at oliekridt og farveblyanter ikke længere er strålende nok i farverne. Hun er måske ved at komme ind i den alder, hvor alt skal være pink og lilla, og så skal det glimre? I al fald, så var hun helt vild med noget glimmer, vi fandt nede i forretningen, da vi var derinde for at købe tuscher. Glitter, og glans. Vi fandt noget, i små dåser, som hun måtte få. Jeg er nødt til at sætte grænser for hende.

Billig lamineringsmaskine

Jeg må indrømme, at jeg godt kan forstå hendes begejstring nede i forretningen. Jeg har det selv sådan, at jeg godt kan finde på undskyldninger for at gå derned. Jeg har engang præsteret at skulle ned til forretningen med kontorartiklerne for at købe en lamineringsmaskine. Jeg havde fundet på, at jeg er nødt til at laminere mine børns tegninger. De bliver hængt op på køleskabet med forskellige magneter, men efter noget tid, bliver jeg nødt til at tage dem ned. Når de bliver taget ned, laminerer jeg dem og gemmer dem i et album, jeg har. Det er virkeligt sjovt at se på dem efter nogle år. Fx så brugte jeg en tegning, min store dreng havde lavet, da han var 3 år gammel. Den dannede baggrund for invitationerne, vi sendte til familien, da han skulle konfirmeres for 1 års tid siden. (Tak til scanneren og til Photoshop.) Vi fik mange fine for invitationen.
Ja, det er sådan noget, jeg gør. Bruger mine børns kreativitet til min egen. Men tegningerne bliver færre og færre, efterhånden som børnene bliver ældre. Det er faktisk kun den lille, som stadig tegner.

Nu skal der lamineres 🙂

Når hun ikke gider det mere, så vil jeg finde lamineringsmaskinen frem igen, så hendes tegninger kan komme ind i mit album. Og det vil jeg så kigge lidt i, i ny og næ. Det er lidt ligesom et fotoalbum. Bare med tegninger. Nej, faktisk er det bedre end et fotoalbum. Tegningerne fremkalder minder fra, dengang, hvor børnene var i den eller den alder. Ikke kun minder om særlige øjeblikke – fx fødselsdagsfester – eller konfirmationer. Nej. De fortæller om, hvad børnene tænkte og oplevede, dengang de var i den alder.
At vi så også har mange fotoalbums med billeder fra forskellige events i vores liv, er noget andet. Fx sidste års ferie.