Emaljeskilte er in

Du kender godt de der metalskilte, som man ser på caféer og i barer og bistroer. Du ved dem der i retrostil, som ser lidt slidte og forkomne ud, ikke? De er meget populære, og jeg synes, jeg ser dem flere og flere steder. Denne slags her: https://www.nicewall.dk/emaljeskilte

Emaljerede skilte

Det er i virkeligheden emaljerede metalplader. Emalje er en slags glas, som brændes på metalpladen. Det er en gammel teknik, som blev brugt især til reklameskilte siden slutningen af 1800-tallet helt frem til 1950’erne.
I dag kan man købe reproduktioner af reklamer fra 50’erne. Hvem kender ikke reklameskiltene for forskellige kaffe firmaer, som ikke eksisterer længere?
Men metalskilte bliver også fremstillet i nye designs. De bliver ofte fremstillet til anvendelse på huse – navneskilte og husnumre, eller som vejledere i byens indre gårde.

De kan med andre ord bruges både indendørs og udendørs. Emaljen gør nemlig, at de er meget modstandsdygtige overfor vejr og vind. De kan med andre ord holde i rigtigt mange år.

Hvis du er heldig at finde et originalt metalskilt fra 1950’erne, eller tidligere, så har du et samlerobjekt i hænderne. Pas på det. Der er mange, som gerne vil eje et originalt emaljeskilt. Nu siger jeg ikke, at et metalskilt er en investering.

Men det er et sjovt objekt at eje.

Historie på væggene

Det formår nemlig at fortælle en historie. Bare kig på et metalskilt, hvor motivet er en ung kvinde, der glad serverer et enkelt glas vin på et sølvfad (måske). Under motivet står teksten: ”Jeg laver altid mad med vin. Sommetider putter jeg det ovenikøbet i maden!”
Skiltet fortæller om et samfund i udvikling:

Kvinderne var ikke helt med fremme på arbejdsmarkedet dengang lige efter krigen og de næste år frem. De var hjemmegående, værnede om den tids værdier, som gik på, at kvinderne passede på familiens bagland: hjemmet. De stod for alt arbejdet i hjemmet – madlavningen, rengøringen, arrangement af familiefester mv. Og de serverede med glæde et glas vin til deres ægtefælle, som holdt økonomien i orden, så der var råd til vinen.

Måske er det en af grundene til, at den slags metalskilte bliver mere og mere populære: Vi værdsætter historien, de fortæller.

Jeg kender faktisk mange, som har metalskilte af den type i deres hjem. De hænger oftest i køkkenet. Det er ofte skilte, som sender et lille budskab om kærlighed og omsorg. Det kan også være et budskab om, at vi skal tage den med ro. Vi skal slappe af. Og ja, det er rigtig sundt med en lille reminder om, at vi skal slappe af og vise omsorg.

Vi lever jo i en hverdag, hvor mange mennesker får stress. Så hvis et sjovt, lille metalskilt kan få smilet frem på læberne og dermed også få glæden ind i morgenrutinen med madpakker og planlægning af dagens aktiviteter, så synes jeg, at de små metalskilte faktisk gør en god gerning.

Jeg håber derfor, at det lille metalskilt ikke bliver overset i den travle morgenrutine.
Sker det, så vil mit råd være at finde et nyt skilt og sætte det op i det gamle metalskilts sted. Den slags små ændringer i køkkenet bliver nemlig set.