Køkkentanker

Vi skal have gæster i aften. Til middag. Vi skal have en lækker menu, og jeg står selvfølgelig selv for madlavningen. Jeg elsker det. At lave mad, altså. Jeg hader at vaske op efter middagen. Men heldigvis har jeg en sød mand og en sød søn, som tager den tjans. De har selvfølgelig god hjælp fra opvaskemaskinen, men der er stadigvæk ting, som skal vaskes i hånden. Varmt vand og sæbe. Fx vores glas.

Krystal

De er lavet af krystal, og jeg vil ikke risikere, at de bliver skrammede af at vælte i opvaskemaskinen. Og vores bestik af sølv. Det skal heller ikke skrammes af maskinen. Det skal vaskes nænsomt. Og så skal det pudses. Det kan tage noget tid, men det lader til, at de to drenge i mit liv godt kan lide at gøre det sammen. Pudsningen af bestikket bliver selvfølgelig overvåget af mig. Jeg vil ikke have, at der sidder spor af den der creme, man smører på, inden kluden bliver brugt på det.

Kram og kanel

Glassene sætter jeg selv på plads i vores vitrineskab. Jeg ved bedst, hvordan de skal stå. Og jeg går meget op i mine glas og alt det andet lækre, jeg har købt hos Kram&Kanel. Men det er rart at få hjælp til arbejdet.

Menuen i aften står på fiskesuppe – eller Bouillabaise, som vi kalder det til forret. Den skal serveres med hjemmebagt brød. Dernæst skal vi have stegt oksemørbrad med kartoffelmos – eller Pommes Puré, som de fine siger, det hedder. I min version bliver det en mos af en blanding af forskellige kartoffelsorter. Det skal garneres med svampe – deriblandt trøfler. Som dessert får vi crème brûlée. En sikker klassiker, som jeg ved, jeg er rigtig god til at lave. Vores gæster får valget mellem at få den som den er, eller ledsaget af vaniljeis. Jeg er næsten klar med alle forberedelserne. Det er kun lige suppen, som jeg skal være opmærksom på, inden den skal serveres. Jeg kan bedst selv lide den, når jeg ved, at fiskene, som jeg bruger, er friskkogte. Den skal jo serveres med fiskestykker.
Resten er faktisk klar. Mørbraden bliver langtidsstegt. Intet problem. Desserten står på køl. Og jeg er ved at gøre mine gryder rene. Det bliver en god vintermenu. Og jeg glæder mig til, at gæsterne kommer. Det bliver en hyggelig aften.

Sammensat menu

Jeg kan godt lide, når jeg får sammensat en menu, der ikke kræver, at jeg gemmer mig ude i køkkenet gang på gang. (Vi har ikke samtalekøkken eller køkken og spisestue i et og samme rum. Det var mit valg, da vi flyttede ind, at køkkenet skal være separeret fra opholdsrum. Jeg hader, at jeg kan lugte mados i gardinerne efter en middag.) Og i aften er det, kun inden jeg serverer forretten, at jeg er nødt til at stå lidt i køkkenet, så fisken ikke koger helt i stykker, inden den serveres. Ellers er det bare at bruge få minutter på at anrette de andre retter. Det er til at overkomme.

Gryden med fiskefonden er sat over. Den simrer stille. Ikke for kraftigt. Jeg skal have den kogt lidt ind, så smagen af fisk virkelig slår igennem. Intet er værre end en tynd Bouillabaise.