Stakkels Lotte

Lotte på ni år var helt oppe at køre, da hun i går kom hjem fra skole. Hun græd voldsomt og var nærmest helt utrøstelig, så der gik lidt tid, før jeg kunne få hende til at fortælle, hvad der var galt. Men til sidst fik hun slappet en smule af, så hun genvandt talens brug, og jeg spurgte hende, hvad problemet var.

Det er Klaus, sagde hun endnu smågrædende. Han har bare drillet mig så meget i dag, så nu vil jeg ikke være venner med ham mere, bekendtgjorde hun. Klaus er ellers den dreng i klassen, hun hidtil er kommet virkeligt godt ud af det med, og vi har herhjemme drillet hende lidt med, at han da vist er hendes kæreste.

Lotte fortalte, at det var startet med, at Klaus havde lagt en stor snebold ned i hendes skoletaske. Hun havde heldigvis opdaget den hurtigt, så den endnu ikke var begyndt at smelte. Hun havde selvfølgelig brokket sig overfor Klaus, men han havde bare grinet af hende og sagt, at en smule sne da ikke kunne skade noget.

Lidt senere opdagede Lotte så, at der var hældt en masse sand ned i hendes penalhus – som hun havde købt her: http://skoletilbehoer.dk/shop/produkt-kategori/penalhuse/.

Hun havde ikke set Klaus gøre det, men hun var helt sikker på, at det var ham, der også havde været efter hendes penalhus.

Sandet stammede givetvis fra en bunke ude i skolegården. Den ligger der her i vintertiden, så man kan gruse de mest nødvendige steder, hvor børnene skal gå ind og ud af skolebygningerne. Lotte fik lov af sin lærer til at gå ud og tømme penalhuset for sand.

Efter timen havde hun igen skældt ud på Klaus, men han nægtede pure, at han havde haft noget som helst med hendes penalhus at gøre, og han blev vel også lidt sur på hende, fordi hun beskyldte ham for attentatet.

Den værste oplevelse for Lotte var kommet i frokostpausen. Da hun skulle til at spise sin medbragte mad, var hendes madkasse bare væk, og det samme gjaldt den drikkedunk, som er en integreret del af madkassen.

Igen mistænkte Lotte sin tidligere ven Klaus for at have fjernet hendes madkasse, men hun var ganske vist noget mere usikker i dette tilfælde, for der har i længere tid været tale om, at nogle af eleverne i hendes klasse har kunnet finde på at drille hinanden ved at få andres madkasser til at forsvinde sporløst.

Den slags smådrillerier er selvfølgelig et helt normalt fænomen blandt skoleelever, men i nogle tilfælde når ofrene for denne form for drilleri ikke at finde deres madkasse, før frokostpausen er forbi, og så er det jo ikke særligt sjovt at skulle gennem resten af skoledagen med en rumlende tom mave.

Jeg forsøgte at berolige Lotte lidt med hensyn til at give Klaus skylden, for de har faktisk været rigtigt gode venner i lang tid. Så ringede det på døren, og det var Klaus, som kom for at undskylde det med snebolden. Han bedyrede også, at de andre drillerier ikke kom fra ham, så de blev venner igen.