Teater som fag

For nogle år siden tog vi vores dreng ud af skolen.
Han blev mobbet og havde det rigtigt dårligt. Hans klassekammerater var onde ved ham. Ok, han er ikke, som de er. Han offentliggjorde på Facebook, at han ikke er, som de er. Men der var ikke plads i hans klassekammeraters optik til mennesker som ham. Så vi valgte at tage ham ud af skolen. Vi sendte ham på en teater efterskole, hvor han fik lov til at prøve kræfter med alt det, han elsker: At klæde sig ud i besynderlige kostumer, stå på en scene, synge for en skare af mennesker og i det hele taget være inde i teaterets og dramaets verden.

Godt skoleår

Han nød sit år på efterskolen. Fik en masse venner, som ser ham som en ven ikke en konkurrent eller en mærkelig én. Han fik også en masse veninder, og de ses alle sammen ofte endnu.

Hans venneskare voksede på det år, hvor han var på efterskole. Og det er jeg glad for. Han har i dag venner og veninder, som han ser, som han respekterer, og som respekterer ham og hans talent.

For han har altid haft et kæmpe talent. Og det hjalp teater efterskolen med at få frem i ham. Han er nemlig ikke skuespiller i dag. Nej. Han er kostumedesigner. Med speciale i hatte. Og han har stor – ja kæmpestor succes i London, hvor han bor nu.
Der skete nemlig det at på teater efterskolen opdagede han, at han er god til at se kostumer og lys på en scene. Han begyndte derfor at interessere sig mere for skrædderiet og materialerne end for skuespilleriet. Han lavede kostumer til nogle af efterskolens opsætninger og fik meget ros for sine kreationer. Det førte faktisk til, at der kom en invitation til ham fra teaterskolen i København. De skrev, at de havde set billeder af forestillingen, og spurgte ham, om han ville være interesseret i at vise dem kostumerne live. De mente, at han har talent. Måske ville det være en fremtid for ham?

Invitationen

Han – og vi – blev naturligvis stolte, over at han fik sådan en invitation. Så det næste skridt til hans nuværende succes var at besøge teaterskolen. Med kufferten fuld af kostumer tog han til hovedstaden og viste skolens undervisere kostumerne. Han fik at vide, at hvis han ville arbejde intenst med sit talent, indtil han blev 18, så havde han allerede nu adgang til skolens adgangsprøve.

Efter sit år på teater efterskole gik min dreng så ud af skolen. Han havde bestået folkeskolens afgangsprøver og ville koncentrere sig om at lave kostumer. Han fik et lille fritidsjob på et teater her i byen, og vi hjalp ham økonomisk så han ikke skulle låne penge.

Da han gik til teaterskolens adgangsprøve, var han virkelig nervøs. Et år uden undervisning, hvor han har arbejdet, alene var ligesom ikke de bedste forudsætninger for at bestå. Men det gjorde han. Og så var veje banet. Han brugte de næste 4 år på teaterskolen. Besøgte ofte designskolen i sin fritid, og i dag bor han så i London, har et fast job og succes med sine kostumer og især med hattene. Ascot kalder.
Hver gang vi taler om det med ham, siger han, at han er taknemlig for at blive sendt på teater efterskolen.