Erstatning ved forsinkelse

Du har sikkert været ude for en flyforsinkelse mindst én gang i dit liv. Det er ikke en sjov oplevelse at skulle sidde i en kedelig lufthavn i timevis for at vente på, at flyet ankommer, så I kan komme afsted.

Pilotens udsyn

Mit job fører mig rundt i hele verden. Jeg er pilot, og som kaptajn, har jeg ansvaret, når vi skal flyve mennesker fra et sted til et andet sted. Så her kommer min klagesang:

Passagerer, som er sure over en flyforsinkelse, bør tænke på, at vi, som flyver jer dertil, hvor I skal, er endnu mere frustrerede over det, end I er. Bare så I ved det. Vi er et stolt folkefærd. Vores profession og kunnen giver os sådan et højt profileret renommé. Men det er ikke en nem tjans. Vi bliver hele tiden udsat for tjeks selv. Hvert halve år skal jeg i simulatortjek, og hvis jeg ikke består det ja så mister jeg min licens. Jeg skal også til helbredstjek, så jeg passer på blodtrykket, spiser sundet, forsøger at holde mig i god form, og jeg prøver at få den søvn og hvile, jeg skal have.

Stort ansvar

Hver gang jeg sætter mig i cockpittet, tænker jeg over det. Jeg har ansvaret for jeres liv. Bogstaveligt talt. Jeg skal hele tiden vide, hvor den nærmeste lufthavn er. Hvis vi bliver tvunget til at nødlande, så skal jeg kende koordinaterne, så jeg kan omprogrammere. Jeg skal hele tiden være på vagt og tjekke, at alt fungerer, som det skal. Vi flyver ved hjælp af computere. Og selv om sikkerhedssystemer og alt er gennemtjekket og fungerer, kan noget gå galt. Vi, piloterne og kabinepersonalet har et stort ansvar. Derfor er en flyforsinkelse et frygteligt dårligt element i vores arbejde. Ikke kun fordi vi bliver forsinkede. Men fordi forsinkelsen fører til ekstra timers arbejde – indrømmet: Venten, og dermed også til ekstra træthed.

Frustrationer

Den fører også til frustrationer i familielivet. Fx forleden, da jeg blev 4 timer forsinket og derfor ikke kunne nå med til en fest, jeg og min kæreste var inviteret til, blev hun (kæresten) ked af det, og mine fridage fik en dårlig start. En trist kæreste og ekstra træthed er den sikre start på dårlige fridage.
Min 1. officer, som har kone og 3 børn, siger nøjagtigt det samme: ”Forsinkelser, dem skal vi ikke have flere af. Det er ødelæggende for familien, at de skal vente på mig i flere timer. Vi havde planlagt, at jeg, vi, skulle grille den aften, hvor flyforsinkelsen varede 4 timer. Børnene kan ikke vente i 4 timer på deres mad. Min kone var godt nok sur. Hun havde stået der med grillkul og hotdogs og en godt marineret bøf, og hvad sker der: Jeg bliver forsinket.”

Så, kære passagerer. Når en flyforsinkelse sker for jer, så har I vores fulde forståelse. Men vær søde at forstå os. Vi oplever flyforsinkelserne oftere end i gør. I nogle tilfælde fører de til uoprettelige skader. Fx i familielivet. Min 1. officers kone var næsten parat til at søge om skilsmisse, sidste gang han kom hjem efter 4 timers forsinkelse.