Miljøvenlig transport

Det kan være svært at finde tid i hverdagen til at få rørt sig. Mange arbejder på et kontor siddende foran skærmen og bruger bilen til at komme frem og tilbage. At cykle til og fra arbejde kan virke som en umulighed, hvis man har børn og bagage, der skal transporteres. Med en Transporter Hybrid el-ladcykel er det let at få motion til at blive en del af hverdagsrutinen på overkommelig vis. Den stærke 200 watt elmotor udligner kraftig modvind og yder en tiltrængt hjælp, når man skal forcerer stejle bakker.

El-motoren bidrager til en behagelig og jævn hastighed, der gør det til en fornøjelse at suse af sted på cykelstierne. Man undgår derved at møde svedig op på arbejde og kan starte dagen med overskud efter en frisk morgencykeltur.

Ud over at være et tillæg til den daglige motion bidrager el-ladcyklen til en renere luft på vejene. Da den ikke kører på diesel eller benzin som de fleste biler, lukkes der ikke diverse giftige stoffer ud. Desuden er der heller ingen støjforurening, hvilket gør det meget nemmere at snakke med børnene i ladet uden at skulle hæve stemmen. Derudover giver det, at cyklen er el-drevet mulighed for at bruge strøm fra vedvarende energikilder og dermed hjælpe miljøet. Der er de seneste år blevet bygget flere og flere cykelstier i Danmarks by- og landområder, hvilket gør det meget lettere at komme fra A til B med cykel og mindske CO2-udledningen. Det er dermed blevet nemmere at træffe det valg, der er bedst for miljøet og ens egen sundhed.

Motorens batteri kan holde til maksimalt 30 km afhængig af forholdene, og el-ladcyklen kan derfor også bruges til længere strækninger. På en el-ladcykel kan man trygt foretage ture, der er lidt længere, end hvad man ellers ville have begivet sig ud på. På det overskuelige display vises fart, distance og batteristatus. Bekymringen for, om turen bliver for lang og hård, er der ikke i samme grad, som hvis man brugte en almindelig cykel med cykeltrailer. En el-ladcykel er derfor et fornuftigt alternativ til bilen. Dette gælder både, hvad angår miljøet, og hvad angår ens egen økonomi. Der er nemlig også penge at spare ved at køre på el-cykel, da den ikke vejer så meget som en bil, og derudover er eldrevne køretøjer bedre til at udnytte energien end køretøjer, der bruger benzin. Man kan derfor kører flere kilometer for pengene.