20 år uden advokat

Efter mere end 20 år af mit voksne liv, hvor jeg aldrig har haft brug for bistand fra en advokat, har de seneste fire år af mit liv formet sig sådan, at jeg har måttet bruge en mindre formue på advokatbistand.

Det startede med, at min kone en dag kom og fortalte lige ud, at hun havde fundet en anden mand, og nu ville hun skilles. Egentlig var jeg ikke chokeret over det, for vi var langsomt gledet fra hinanden gennem nogle år, og jeg gjorde mig klart, at jeg nok ikke ville savne hende ret meget.

Men hun valgte at stille nogle krav til bodelingen, som jeg bestemt ikke fandt rimelige. Vi havde nogle ret voldsomme skænderier om tingene, så en dag foreslog jeg min kone, at vi skulle hyre en skilsmisseadvokat til et forsøg på at mægle mellem os. Jeg ville helst undgå en egentlig retssag, og det ville min kone også, så vi valgte at søge hjælp hos en lokal advokat.

Processen var vanskelig, men advokaten var god til sit arbejde, så til sidst kunne min kone og jeg skilles i nogenlunde mindelighed. Det hele var jo kun blevet lidt lettere af, at begge vores børn var blevet voksne og myndige, så vi ikke skulle slås om dem også.

Kort efter skilsmissen fik jeg nyt arbejde i Aalborg, så jeg var nødt til at flytte. Det gjorde ikke så meget, for efter at vi i forbindelse med skilsmissen havde solgt vores hus, følte jeg mig ikke længere særligt bundet til Esbjerg, hvor jeg har levet det meste af mit liv.

Jeg fandt en god ejerlejlighed i Aalborg, og i forbindelse med handelen var jeg nødt til at finde en god boligadvokat i Aalborg til at klare skødeskrivning og i det hele taget sikre, at handelen var i orden. Da jeg ikke kendte nogen advokater der oppe nordpå, spurgte jeg på min nye arbejdsplads, om de kunne anbefale en advokat, og det kunne de, og jeg var faktisk godt tilfreds med den behandling jeg fik hos ham.

Kun nogle få måneder efter, at jeg var flyttet til Aalborg, mødte jeg Ulla, som jeg nu betragter som mit livs store kærlighed. Vi besluttede kort efter at gifte os. Vi holdt et stille og roligt bryllup, hvor vi valgte kun at invitere Ullas to børn og mine egne to med til en god middag på en restaurant.

Det var en kollega, der senere gjorde mig opmærksom på, at Ulla og jeg kunne løbe ind i et problem med hensyn til vores værdier, hvis den ene af os gik hen og døde. Derfor kontaktede jeg en advokat, som på internettet reklamerede med en god pris på testamente: http://www.hjulmandkaptain.dk/privat/familieretlige-forhold.aspx.

Han bekræftede også overfor mig, at det var en god ide med et gensidigt testamente mellem Ulla og mig, hvis vi ville sikre os mod, at vores børn kunne gøre krav på noget som helst i tilfælde af, at en af os døde.

På den måde har jeg de seneste fire år i tre situationer haft brug for en advokat.